16-09-2019 Kampagne

Mode & stil

Store, små, runde eller ovale? Spinkelt eller kraftigt stel, pangfarve eller klassisk sort? Ligesom tøjmoden, skifter brillemoden fra sæson til sæson.

Nu hvor vi går den mørkere tid i møde, får brillemodellerne et mere mat look. Det samme gør farvesammensætningen; om efteråret er farverne mere støvede, mens de om sommeren er klare. Stellene bliver også mere kraftige og udtrykket mere ”chunky”.

Men det vigtigste med en brille er, at den skal passe til ens ansigt og personlighed. Det handler om at finde en facon og en stil, der arbejder for ens ansigt, uanset hvad moden ”dikterer”.

Se yngre ud med briller

Briller kan både ”kurere” tunge øjenlåg og mørke rande under øjnene, men de kan også forstærke det. Hvis brillens øverste kant fx skærer samme sted som øjenlåget, kommer øjenlågene nemt til at se tungere ud, end de gør med briller, der går lidt højere op. Har man tendens til mørke rande under øjnene, kan man med fordel vælge en model der følger rundingen under øjnene, for så skjuler brillen faktisk de mørke rande og får en til at se friskere ud.

Et andet trick er, at vælge en brille med et opadgående snit fx ”cat-eye-modeller, der giver modvægt til rynker og nedadgående linjer i ansigtet. På samme måde kan man også ”snyde” sig til et smallere ansigt med et brillestel, der er bredere end kindbenet.

Der er mange små tricks til at finde det stel som netop passer til dig og din personlighed. Kom forbi din lokale optiker nær dig og få flere tips og tricks til at finde lige præcis den brille der passer til dig.